Vores vej til at vælge skole for vores børn var hverken let eller ligetil. Men ad en masse omveje - fra Midtfyn til Svendborg og til Odense - nåede vi frem til at vælge en Rudolf Steiner Skole.
Hvorfor vi har valgt en Rudolf Steiner Skole
Hvorfor vi har valgt en Rudolf Steiner skole

Rudolf Steiner skolen i Odense har været et fast holdepunkt i vores liv igennem de sidste 4 år. Vores ældste – Samuel starter i 4. klasse efter sommerferien, nr. 2 – Bianca starter i 1. klasse (det er stort!) og nr. 3 – Gabriel er klar til det skønneste år i børnehaveklassen. – Jeps, det hedder stadig børnehaveklasse på en steinerskole.

Børnehaveklassen er uden tavleundervisning. Børnene skal lære at være en klasse, være kammerater og begå sig socialt. Børnene bruger deres hænder, kroppe og stemmer – de synger (også på engelsk og tysk), de snitter, filter, fletter, hugger brænde, laver bål, holder årstidsfester, leger, maler, spiser madpakker og bålsuppe og får hver dag fortalt eventyr. Tiden i børnehaveklassen følger årets rytme med opgaver, som passer til årstiden og højtider og årstidsfester, som skal forberedes og fejres. I børnehaveklassen i Odense er der en “Årsopgave” – der skal laves en kæphest, og allerede i starten af skoleåret går de i skoven og finder hver deres kæp, som skal afbarkes og slibes. Der skal plantefarves uld til hestens hår og syes øjne og næsebor og flettes tømmer. Når skoleåret slutter skal den færdige kæphest vises frem ved en “Ridderturnering”, hvor forældre og bedsteforældre inviteres til at komme og se alt, hvad de dygtige heste kan. Det er en meget stor dag. Kæphesteopgaven giver børnene en lille forsmag på det rigtige årsprojekt, som venter dem i 12. klasse. Og ligesom 12. klasse byder børnehaveklassen velkommen med sang i starten af skoleåret, er børnehaveklassen på en af årets sidste dage ovre og give en lille koncert for afgangsklassen. En smuk ceremoni for både store og små.

Helt kort om at gå i en steinerskole

  • En steinerskole er en friskole.
  • Skolens undervisning og indhold bygger på Rudolf Steiner’s pædagogik og teori om børn og unges udvikling.
  • Skoletiden går fra børnehaveklassen til 12. kl. (11. og 12. kl. hedder nu også Steiner HF).
  • Sang- og musikundervisning samt håndværksfag er en stor del af skoletiden.
  • Der er ingen brug af skærm/IT før i de store klasser.
  • Der er ingen karakterer. 

- og som forældre betyder det

  • Man betaler for barnets skolegang, på samme måde som på en alm. friskole. Man betaler også instrumentleje fra 4. klasse.
  • Der forventes at man involverer sig i skolen ved møder, arbejdsdage og fester, som fx. julebasararbejde eller stå i en bod ved sommerfesten.
  • Der er forældrerengøring i grundskolen – ca. 2 gange om året skal der i en weekend gøres rent i klasselokalet. 
  • Man bliver en del af et helt fantastisk netværk og sammenhold.

Vores tanker om skolevalg

Tjaa… den oprindelig plan var en helt almindelig Grundtvig/Koldsk friskole. Da vi ventede Samuel og kiggede efter hus, fandt vi det perfekte sted – tæt på Kværndrup, hvor vi begge kom fra, hvor Martins mor bor og tæt på mine forældre, som havde et landsted uden for byen. Den skønne landejendom, vi valgte at købe, lå samtidig få km. fra netop den friskole, hvor jeg selv havde gået, og hvor jeg havde forestillet mig vores børn også skulle gå. Jeg har selv gået på friskole indtil 7. klasse og derefter folkeskole og havde en hel klar holdning til, hvad jeg ønskede for vores børn. Martin har flyttet meget som barn og har gået på flere forskellige folkeskoler, uden at være videre imponeret over nogen. Så hvis jeg mente at noget var bedre, så var han med på den. 

Men allerede inden Samuel var et år, begyndte vi at gå i en anden retning, ved at vælge min karriere fra, for at hjemmepasse. Da Samuel blev 3 år, startede vi ham op i den private børnehave, som hører til friskolen, hvor han jo skulle gå – for som Martin sagde, “børnehave sjovt og det skal man jo, når man bliver 3 år”. 

Samuel blev træt og sur og sagde nej til alt. Vi tog ham ud efter halvanden måned. Den sidste uge var aflevering hård – han græd – mor græd – far tog over – så græd far også. Da vi den sidste fredag vi havde afleveret en ked dreng og begge sad, og dryppede ned i kaffekoppen og bare ventede på, at vi kunne hente ham, besluttede vi at tage ham hjem. Han var bare ikke klar og det var ikke det rette sted for ham. Han blev hjemmeunge 1,5 år mere – og jeg var jo på barsel med lillesøster.

Hvorfor vælge en steiner skole

Så mødte vi Steinerverdenen

Da Samuel var 4 begyndte vi igen at overveje situationen. Vi besøgte nærliggende børnehaver, for vi var ikke i tvivl om at tiden nærmede sig, hvor Samuel havde brug for noget mere. Lillebror Gabriel var også kommet til, og jeg var hjemmegående med 3 børn. Det var en skøn tid, men også hårdt med en 4-årig, en på halvandet og en nyfødt. Vi gik i legestuer og havde et godt netværk, men tænkte at det ville være godt for Samuel at komme ud nogle timer om dagen med jævnaldrende. 

En aften fandt jeg en hjemmeside for en steinerbørnehave i Svendborg – Askelæ. Det emmede af hygge og ro, madordning, skovture og så var der halvdagspladser. PERFEKT! Martin var noget skeptisk over det der steiner-guitar-rundkreds-pjat, men ville godt med ned og besøge dem. 

Efter besøget i Askelæ var vi solgt. Det var lidt en følelse af at “komme hjem til mormor”.  Samuel blev skrevet på venteliste og hvis ikke han kunne få en plads, kunne han da også bare blive hjemme lidt endnu. 

Vi skulle jo stadig vælge en skole

Skolevalg Rudolf Steiner Triple Surprise

Samuel fik plads i steinerbørnehaven Askelæ i april, hvor han var 4,5 år, og det var det perfekte match. Der var en fast rytme for ugen og for dagen og Samuel havde hurtigt styr på ugedagene, for han vidste hvad de skulle have at spise – grøddag, suppedag og selvfølgelig pizzadag. Børnene blev inddraget i de daglige gøremål, som borddækning, madlavning, haveopgaver og reparationer. En stor del af steinerpædagogikken for det lille barn er efterligning – børnene ser hvad vi gør, og vil gerne gøre det samme. Sang og eventyrfortælling er ligeledes en stor del af hverdagen i en steinerbørnehave. Samuel var der hver dag fra kl. 8.45 til kl. 13 og det passede så fint ind i vores hverdag.

Da vi nåede til juni, hang der en seddel på opslagstavlen om sommerfest på steinerskolen i Odense – vi tog derind og havde en vidunderlig dag i skønne farverige omgivelse fyldt med liv og leg og en atmosfære vi sjældent havde mødt. 

Her ville vi gerne gå i skole hvis vi var børn.

Fortsætte i steinerverdenen eller kunne cykle i skole?

Det var faktisk noget af det sværeste at vælge for vores børn.

Vi besøgte de 3 nærliggende friskoler, med gode ry, søde mennesker, god atmosfære og alle i cykelafstand. På en af disse skoler ville transporten være nem og børnene ville være tæt på legekammerater og vi ville være en del af lokalsamfundet. Lige at kunne cykle med en kammerat hjem fra skole, som vi selv havde gjort som børn, vægtede meget højt. 

Men hver gang vi havde vi havde besøgt en skole, måtte vi jo sande, at det bare var noget helt andet vi havde oplevet på steinerskolen – at komme ind i klasselokaler med farvede vægge, ingen rette vinkler, håndskrevne skolehæfter fyldt af farver, smukke tegninger og akvarelmalerier børnene havde lavet. Sammen med sang, musik og håndværksfag. Det måtte da være skønt at gå i skole der. 

Både Martin og jeg har haft det ret nemt i skoletiden og har ofte oplevet at kede os eller mangle motivation. Jeg fik endda at vide halvvejs inde i et skoleår, at jeg havde lært pensum, så jeg kunne få en bog at læse i resten af året.

Vores største ønske for vores børn var – og er – at de har lyst til at gå i skole og lyst til at lære og udvikle sig og blive til hele mennesker. Mennesker som også har lyst til at lære resten af livet. Og netop det, tror jeg vi kommer nærmest i en Rudolf Steiner Skole. Der er altid noget at øve sig på, når undervisningen både er til hånd, hoved og hjerte. Og ingen vil blive sat i et hjørne med en bog i et halvt år, fordi de er “færdige med pensum.” 

Og nu efter 4 år VED vi så også at selvom der bruges meget tid på at spille fløjte og violin, karte, spinde, strikke, hækle, sy, snitte, slibe og male, så lære de samtidig at læse og skrive og regne, og de har i øvrigt også engelsk og tysk fra 1. kl. Da Samuel startede, vidste vi egentlig ikke så meget. Og faktisk var vores holdning, at det var vigtigere, at de havde det sjovt i skolen end hvad de lærte – at læse og skrive og regne kunne vi altid lære dem selv, hvis det blev nødvendigt. (men det gør det ikke.)

Det var det rigtige valg for os vi tog dengang – om end et af de allersværeste, at vælge en skole, som lå 20 km. væk. Sidste sommer tog vi den anden svære beslutning – at sælge landejendommen og flytte tætte på skolen. Nu er vi i cykelafstand.

Jeg tror ikke der er noget rigtigt eller forkert når det kommer til skoler og undervisning – og det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Der er bare forskellige muligheder til forskellige mennesker, og så gælder det om at finde det rigtige match. 

Læs også

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *