DU ER GRAVID MED TRILLINGER. TILLYKKE! OG GLÆDELIG JUL!
SAY WHAT???!! TRILLINGER? JEG KAN SGU DA IKKE VÆRE GRAVID MED TRILLINGER! ALTSÅ SOM I TRE! PÅ ÉN GANG…
DET MÅ VÆRE EN JOKE. LIGE OM LIDT KOMMER KAMERAMANDEN FREM OG SIGER: “SMIL! DU ER MED I SKJULT KAMERA”…
MEN NEJ… JEG FIK SCANNINGSBILLEDET I HÅNDEN, SOM VISTE TRE SMÅ BABYHULER.
OG SÅ STOD DER GLÆDELIG JUL.
JO TAK!
I dag er det et år siden vi fandt ud af, at jeg var gravid med trillinger. Det føles ikke som om der er gået et helt år. Det står så lysende klart, som var det i går. Den dag fik jeg nok mit livs største chok. Den dag faldt alle vores planer og forventninger til jorden og den dag begyndte et helt fantastisk eventyr.
Tidlig scanning
At tage til tidlig scanning hos en privat jordemoder er ifølge Martin noget pjat. Spild af både tid og penge, for der er jo ikke meget at se, og man bliver jo scannet på sygehuset når det er nødvendigt.
Jeg ville have den scanning! Jeg ville se det lille liv jeg bar i mig. Jeg vidste jo godt at vi ikke havde budget til at kaste 700 kr. efter et utydeligt scanningsbillede, og da slet ikke i december, men på en eller anden måde fandt jeg pengene til det og fik overtalt Martin.
I det online bookingsystem, var alle tider selvfølgelig taget, så jeg sendte en sms til jordemoder.dk og krydsede fingre for et afbud. Allerede et par timer efter ringede de og sagde jeg kunne få en tid den 22. Yes! det lykkedes – inden jul!
Hvor er det skønt når tingene går som man ønsker. Jeg kunne få mit scanningsbillede og vise bedsteforældrene i julen. Det der med at holde en graviditet hemmelig er jeg ikke ret god til, og ligefrem at overbevise min mor juleaften om at jeg bare ikke lige havde lyst til et glas rødvin… for ikke at tale om svigerfamilien både juledag og 2. juledag. Det ville de aldrig have troet på.
Den 22. december 2017
Der var meget vi skulle nå den 22. for at blive klar til jul, så sammen med ungerne havde jeg lavet en plan for dagen, med alle de opgaver vi skulle nå mens far var på arbejde. Der var fine tegninger af rødkål og havregrynskugler, appelsiner med nelliker, vaskemaskinen, Gabriels middagslur og så lige halvanden time afsat, hvor mor skulle køre en tur mens børnene blev passet. Sådan en scanning tager jo ikke lang tid – lige en smuttur til Odense og tilbage igen.
Den første scanning er altid speciel
Jeg boblede af glæde og forventning på vej derind. Det er så stort at se den lille babyhule for første gang, og det gør det ligesom lidt mere virkeligt, end blot de der to streger på en pind.
Der var da ingen grund til at Martin skulle tage fri fra arbejde for at komme med. Der er jo ikke meget at se på sådan et billede, når man er 6 uger henne og jeg havde jo prøvet det 3 gange før.
Den tager vi bare på rutinen
Det havde være vores indstilling i de sidste 14 dage, hvor vi havde vidst at der var en til på vej. Nr. 4 – den tager vi på rutinen.
Det havde været 14 dage med lidt blandede følelser. Alene det at finde ud af at jeg var blevet gravid, på trods af prævention, krævede et par dage at sluge. Den aften jeg fortalt det til Martin, talte vi helt alvorligt om, hvorvidt vi skulle have det barn eller ej. Vi havde jo alle de her planer om at sælge hus og rejse til Spanien, og jeg var absolut ikke interesseret i at få lavet et kejsersnit på spansk.
Vi var igennem en lang række “for og Imod”, men allerede dagen efter var vi ikke længere i tvivl. Selvfølgelig skulle vi tage imod det barn. Sikke en gave at få og tænk at få lov til at opleve det hele én gang mere. Herregud én fra eller til. Vi var glade og taknemmelige, og det der med rejseplaner… pyt det udsætter vi da bare et år.
Det bliver så hyggeligt med en baby igen
Vi var virkelig begyndt at glæde os i de 14 dage. Et august barn, som blot skulle holdes og elskes og bo i viklen, ligesom Gabriel havde gjort. Et barn der ville bringe endnu mere kærlighed til vores familie og som vi ikke var i tvivl om at de store børn ville tage imod med åbne arme.
Alt det tænkte jeg på, da jeg kørte ind mod Odense. Ih, hvor bliver det hyggeligt! Og jeg glædede mig helt vildt til at give min mor den der ekstra lille julegave med et scanningsbillede og fortælle børnene at der var en baby inde i mors mave.
Det blev endelig min tur! Jeg hoppede smilende op på briksen, placerede mig straks i rette position og trak op i blusen.
I SAMME ØJEBLIK JORDEMODEREN RØRTE MIN MAVE MED SCANNEREN, KUNNE JEG SE NOGET VAR GALT. DET PLEJER IKKE AT SE SÅDAN UD. DER VAR JO TO SORTE PLETTER.. OG HVAD VAR DET SIDSTE UTYDELIGE DER? SHIT MAND, DER ER NOGET HELT GALT!
Scanningsjordemoderen kiggede på mig og sagde: “Kan du selv se det?” Jeg kom straks i tanker om, at jeg jo hellere må begynde at trække vejret igen, og nikkede mens jeg trak luft ind. Inden jeg kiggede på skærmen igen fik jeg fremstammet: “Men du skal fortælle mig det! ”Med et smil sagde hun “Der er hvert fald to…”
Jeg kiggede på skærmen igen. Tog mig sammen for at tale så tydeligt som muligt: “Hvad er så det der nederst??!!”
Hun var selv lidt i tvivl og måtte lige lede lidt med scanneren igen. Nu stod billedet helt skarpt. Der var tre små huler. Der er altså tre. Jeg var meget stille og gloede bare på skærmen. Hun sagde vist noget til mig, men kan ikke huske det. Så hørte jeg den fineste lille hjertelyd – Åh så fantastisk! og én til… OG ÉN TIL!
Der var F*****G TRE!!!
Rystet, overvældet og bange
Da jeg kom op at stå gav jordemoderen mig et kram og sagde tillykke. Jeg både rystede og grinte, og tårerne trillede. Vi gik ud i det åbne lokale til Thomas, (som er den ene “halvdel af jordemoder.dk) Han var helt oppe og køre over de nyfundne trillinger, og der blev grint meget mens billedet blev studeret. Jeg blev sat i en stol og begyndte systematisk at tømme skålen med pebernødder mens vi snakkede. Jeg husker ikke så meget andet end smagen af pebernødder blandet med salte tårer. Jeg var vitterligt i chok… Rystet, overvældet og bange, og samtidig fuldstændig ude af stand til at forstå hvad billedet viste; at jeg var gravid med trillinger. Thomas var helt fantastisk, og jeg er dybt taknemmelig for hans måde at være på i en så skør situation. Men det havde nok heller ikke været forsvarligt at lukke mig direkte ud på gaden.
Måtte ringe til Martin og sige at det var trillinger
På et givent tidspunkt var jeg fattet nok til at ringe til Martin. Heldigvis var det lige i frokostpausen, så han svarede med det samme. Vi havde et par dage forinden joked lidt med, hvad vi ville gøre hvis det nu var tvillinger – vi havde bare grint og fyret noget af med, at så måtte jeg nok komme over på kontoret med en kasse øl.
I telefonen spurgte jeg ham, om han kunne huske hvad vi havde aftalt hvis der var to. Han svarede ja og jeg fortsatte “Men vi aftalt jo ikke noget om hvad vi skulle gøre hvis der var tre.”
Han grinte lidt og troede jeg lavede sjov.
“Martin – der er tre! Det er trillinger!” Der blev stille…længe…
Jeg kan egentlig ikke huske mere af samtalen, hverken med Martin eller Thomas.
Turen hjem og resten af dagen
Jeg gik som i en tåge hen til bilen, som var parkeret ved Lidl. Det var meningen jeg skulle handle, men anede ikke hvad jeg skulle købe. Jeg kom ud af Lidl med en Rittersport og en kakaomælk som forsvandt på vejen hjem.
Martin kom lidt tidligere hjem fra arbejde end forventet. Han havde vist ikke fået lavet meget siden vores samtale. Han var bleg og så skræmt ud. Vi kunne jo ikke tale om noget før børnene var lagt i seng, så da jeg ikke kunne finde på andet hev jeg en øl ud af køleskabet til ham og fik et blik af taknemmelighed ret
Glæden blev pludselig overskygget af frygt
Vores tanker kørte om det samme: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre? Scanningsjordemoderen havde vist sagt noget om reduktion, altså at man kunne fjerne en eller to med det samme. Kunne man virkelig det? Kunne vi bare viske et par stykker ud, og så fortsætte som om der kun var en? Var det farligt mon? Kunne min krop, med tre tidligere kejsersnit, overhovedet klare en trillingegraviditet?
Der kom flere og flere spørgsmål og bekymringer og vores jul blev noget anderledes end forventet. Glæden var pludselig blandet med en masse frygt og usikkerhed. Og frygt og usikkerhed kom til at fylde meget de næste mange måneder.
Nu er der gået et år og vi sidder her med tre skønne, sunde og raske små piger. Det var helt umuligt at forestille sig for et år siden.
